Hej Renault fans.
Jeg søger hjælp til at kredse mig ind på en rimelig sikker registreringsafgift på en Renault Laguna 2.2 dCi st. car. fra 2002.
Jeg søger en Laguna med 150 hk, da jeg har sat mig for at udskifte min Volvo v70 2,5 tdi 98 med noget mere moderne uden at miste for mange hk/nm.
Jeg er forholdsvis blank omkring Renault Laguna (kender dog til bilens lidt blakkede tekniske ry) men ønsker alligevel at afprøve mærket og Lagunaen pga. den store passive sikkerhed og flotte design. Jeg har nu et par år kørt Volvo med stor tilfredshed, både V70 benzin og nu en på diesel. Den sidste fandt jeg i tyskland og stod selv for hele proceduren omkring forhandling og køb, hjemtransport og indregistrering. En sjov proces som kun gjorde mig overbevist om at sådan skal mine næste mange bilkøb foregå.
Mit store problem ang. Lagunaens motorstørrelse er at den åbenbart ikke har været i Renault Danmarks program i 2002. Derfor kan jeg ikke finde en nypris for bilen. Der er heller ingen årgange 2002 brugte 2.2 dCi til salg herhjemme og jeg kan kun finde 2 biler på skats hjemmeside (2003 og 2004) som er blevet værdifastsat, hvilket jo ikke giver meget statistisk materiale at arbejde videre med i forhold til at købe en Laguna i Tyskland fra år 2002.
Findes der nogle på dette flotte forum med import erfaringer i ovennævnte motorstørrelse hører jeg naturligvis meget gerne fra jer..
Venlig hilsen
Kim



Forum