Hvordan ser interessen ud for et Maj-træf her i år 2012?
Jeg skal gerne være den første til at indrømme, at alt kørte af sporet sidste år, i form af en kæmpe misforståelse. Alt hvad det blev til, var en lille rigtig hyggelig grillaften hos Anders (Anden) i det Nordjyske. Jeg ser derfor gerne at vi her på klubben kommer op på hesten igen, og får lagt låg på sidste års skuffelse.
Antallet af medlemmer på Renaultklubben har de sidste mange måneder været støt stigende, og det er rigtig lækkert! Det betyder såmænd bare også at der er rigtig mange nye ansigter at få sat på de forskellige brugernavne. Det gælder både nye som gamle brugere.
En af måderne er ved at arrangere et Renaulttræf, hvor vi mødes, får en sludder med hinanden og ser hinandens biler an. Det kan være over en weekend som i 2009, eller over en enkelt dag som i 2010.
Mulighederne er mange - Rigtig mange!
Ligeledes med betaling af et eventuelt arrangement. Lægges der ud, så deltagere betaler ved ankomst, eller laves der en form for bindende betaling/tilmelding, er helt op til arrangørerne!
I år synes jeg bare vi skal få klarlagt EN vigtig ting: HVEM vil stå for at arrangere et Renaulttræf for Renaultklubben??
Det er kun fantasien der sætter grænser. I 2009 blev der arrangeret en køretur ud i det blå, på en skøn forårsdag, med destination mod Natmekanikeren på Nordfyn, hvor alle deltagere fik mulighed for en rullefelttest af deres elskede Renault. 2010 bød på en stafet rundt i Silkeborg, med poster placeret forskellige steder i industrien.
Mangler der inspiration, så kig i galleriet under de seneste træf, eller spørg til råds på forum. Der findes kun dumme svar!
Er der nogen der vil melde sig på banen, og få stablet et fint arrangement på banen?



Forum
